Hr. Krone og fru Grøn er naboer, og deres haver er så forskellige som deres navne - penge hos hr. Krone og planter hos fru Grøn. De bruger megen tid på at diskutere, hvis have der mestværdifuld, men da de opdager henholdsvis en mønt og en plante i den andens have, drejer alt sig nu om at få fravristet hinanden denne. Det lykkes ikke, og efter forskellige begivenheder, hvor bl.a.en læge forsøger at løse problemet, bytter de haver og starter diskussionen forfra, hvad de i grunden begge nyder. Bogen har mange farveillustrationer af Lene Hahne. - Det er en tynd historie meden masse begivenheder og personer, som det er svært at finde noget budskab eller dybere mening med. Bogen vil næppe have stor interesse som oplæsningsbog for målgruppen, som er de 4-8 årige.