Bogen består af fjorten prosatekster, punktuelle og uden novellens sædvanlige fremdrift, som næsten alle er kvindelige monologer. En af personerne fortæller: "Så langt tilbage, jeg kan huske,har alt, hvad jeg gjorde ligesom skullet stemme i et eller andet regnskab, som jeg ikke vidste ret meget om." Og for alle medvirkende kvinder bliver det netop vigtigt at gøre op med derestilpassede, ensomme tilværelse og bane vejen for et anderledes ukontrollerbart liv på følelsernes betingelser. Måske er bogens mest gribende tekst den indledende og længste (36 sider). "Så længedet er lørdag" om stadier i to modne kvinders venskab. For den ene, talerøret, betyder det opdagelsen af feminint potentiale og dermed ny, udvidet identitetsfølelse. Og hvordan hendes halvtavse,landlige mand reagerer er godt og overraskende skruet ind i teksten. - MLs gennemtænkte sprogkunst kører i et dobbeltspor af stor poesi og prosasaglig præcision. På en afklaret og besættende mådekommer hun rundt omdesperationens inderside og ud i fri luft. Bibliotekarer landet over bør slå til.