Billedbogsfortælling om Jens Peter, ca. syv år gammel, der om morgenen ved bordet bange og tavs lytter til forældrenes morgensure skænderier, på vej til skole endnu mere bange hører de storebørns drillerier og i skolen ikke vil/tør svare læreren. Fra skolen får han et brev med hjem, og Jens Peters forældre begynder at spekulere på, om han nogen sinde har sagt noget, det kan de ikkerigtig huske. Jo, Jens Peter har sagt noget, og igen om aftenen, mens mor og far er optaget af TV-kiggeri, beder han dem følge sig i seng, og flere gange kommer han ned i stuen, fordi han er bangefor mørket og for at ligge alene. Nu, han henvender sig til forældrene om hjælp, hører han kun én bemærkning: TI SÅ STILLE! Han beslutter, at han ALDRIG MERE vil sige ét ord. Meget stærkt viserforfatteren et barn, der er overflødigt, næsten glemt af far og mor og barnets tavse reaktion derpå. Det er uhyggeligt, fordi der ingen optimisme er, ingen løsning. Hvordan skal Jens Peter klaresig? På mindre børn kanbogen virke skræmmende. Ill. viser en lille dreng med et stivnet forskræmt ansigt, forældre ubehagelige i karikatur og andre børn, der er en råbende grå masse. Højtlæsningførst fra skolealderen.