Sig noget, Petter!

Billedbogsfortælling om Jens Peter, ca. syv år gammel, der om morgenen ved bordet bange og tavs lytter til forældrenes morgensure skænderier, på vej til skole endnu mere bange hører de storebørns drillerier og i skolen ikke vil/tør svare læreren. Fra skolen får han et brev med hjem, og Jens Peters forældre begynder at spekulere på, om han nogen sinde har sagt noget, det kan de ikkerigtig huske. Jo, Jens Peter har sagt noget, og igen om aftenen, mens mor og far er optaget af TV-kiggeri, beder han dem følge sig i seng, og flere gange kommer han ned i stuen, fordi han er bangefor mørket og for at ligge alene. Nu, han henvender sig til forældrene om hjælp, hører han kun én bemærkning: TI SÅ STILLE! Han beslutter, at han ALDRIG MERE vil sige ét ord. Meget stærkt viserforfatteren et barn, der er overflødigt, næsten glemt af far og mor og barnets tavse reaktion derpå. Det er uhyggeligt, fordi der ingen optimisme er, ingen løsning. Hvordan skal Jens Peter klaresig? På mindre børn kanbogen virke skræmmende. Ill. viser en lille dreng med et stivnet forskræmt ansigt, forældre ubehagelige i karikatur og andre børn, der er en råbende grå masse. Højtlæsningførst fra skolealderen.

Læs hele vurderingen

Oplæsningsbilledbogen vil forklare, hvorfor Jens Peter i 1. klasse aldrig siger noget. Han får brev med hjem fra skolen om problemet, og da går det først op for forældrene, at de vist helleraldrig har hørt ham tale. Men ved morgenbordet hører Jens Peter aldrig andet end forældrenes "Hold mund!" til hinanden, og når han endelig ved sengetid vil bruge sproget til at opnå forældreneshjælp og opmærksomhed, befaler de ham blot at tie stille. Og det gør han så! - De tolv tegninger over hele opslag er udført i en enkel streg med antydet udfyldning med farvekridt. De visersituationerne i overdreven karikatur med mindelser til vittighedstegninger og klæder ikke alvoren bag historien, der ellers er fortalt i et enkelt og ligefremt, men ikke specielt letlæst sprog.Bogen tager fat i et problem, der er kendt i enhver klasse, men jeg er ikke sikker på, at formen her er den bedste -pegefingeren er ligesom for tydelig! Bogen virker som grov satire og mangler denvarme, indforståede humor, derkunne give mod på problemløsning. Bogen kan nok læses højt for bh.kl.-l. klasse med efterfølgende varsom samtale, men den egentlige målgruppe er nok de forældre, deralligevel aldrig kunne finde på at læse den.

Læs hele vurderingen