Porten til jorden : digte

Med dette digre bind på 408 sider er vi nået til vejs ende med Green Jensens imponerende debut-projekt Rosens veje, der påbegyndtes i 1981 med Requiem & Messe. Det har været et flot gennemførtarbejde, til tider åbent og slingrende, til andre tider ildevarslende lukket, som har spejlet nutidsdigterens vanskelige position, hans umulige rolle som tidens profetiske og kunstneriske talerør,fordi paradoksernes mængde hele tiden gør det umuligt at tale med en tunge. Se bort fra sig selv eller konsekvent ind i sig selv. Bøgernes kunstneriske holdbarhed vil tiden vise, men der er ingentvivl for mig om, at denne slutsten som de øvrige bind i serien vil blive læst flittigt ikke mindst af yngre læsere med interesse for poesi. Green Jensen skifter i denne bog mellem langecitatpassager og klipper andre steder ind fra Brorson, Wessel, Bjørnvig og mange andre, og som konklusion kan jeg kun hævde, at bogen udmærker sig ved sin store spændvidde og tematiske bredde, sådet vil være naturligt forbiblioteker, der har de øvrige bind, at holde ved. Da bindene i serien sagtens kan læses hver for sig, har andre sidste mulighed for at springe på - hvilket endda mestoplagt kan ske med denne sidste mursten, der opsummerer projektets temaer.

Læs hele vurderingen