Alle mennesker er dødelige

Udgivet i 1946, blev lidt af en fiasko. Den var faktisk også en skuffelse for mig. Det er et meget stort brød, B. har slået op her, og det lykkedes ikke for hende at gøre bogens mennesker oghandlingen vedkommende eller levende, bortset fra den korte, meget B.ske begyndelse. Régine, ung, ærgerrig, egocentrisk og besiddende skuespillerinde møder Fosca, en mand, der lige er kommet ud afen sindssygeanstalt. Hun betages lidenskabeligt af denne mærkelige mand, så ulig andre i hendes klike, med et fuldstændig ligeglad, nærmest fakiragtigt forhold til tilværelsen. Han er nemligudødelig. Han fortæller hende sin historie, og denne udgør hoveddelen af bogen. Han er født i 1279 i Italien og tilbragte de første par hundrede år af sin tilværelse - efter at have indtaget enudødelighedsdrik - med at herske over byen Cremona og føre krig med de omliggende byer og stater. Senere drager han til Spanien, hvor han opdrager Karl den Store, og bliver hans højre hånd såvel ikrigene, som vedopdagelsesrejserne og i Luther-striden. Han dukker op som opdagelsesrejsende i Amerika i 1600-tallet, igen under den franske revolution o.s.v. op til nutiden. Efter at have fortaltsin historie glider han igen ud af Regines liv på sin videre udødelige vandring, til stor misundelse for hende - hun kunne også godt tænke sig at være udødelig. Det er en - omend velskreven ogletlæselig og forståelig - ret uvedkommende, fiktiv skildring af nogle perioder i historien, og den kræver en del historiske forudsætninger og interesse for, at man kan følge med. Bogen er fyldtmed en enorm mængde personer, men de får aldrig rigtigt liv. Den er uhyre forskellig fra B.s andre bøger, og den vil sikkert kun fange en mindre del af hendes læsere. Måske læsere af historiskeromaner vil kunne få lidt mere fornøjelse af dem.

Læs hele vurderingen