I 1985 udkom Storken og ræven : 20 dyrefabler af Æsop fortalt af Søren Christensen og med tegninger af Svend Otto S. Nu følger yderligere 20 af Æsops klassiske og elskede dyrefabler ligeledesi billedbogsform. Velkendte fra den foreliggende samling er "Ræven og druerne", "Løvens part" og "Bymusen og landmusen". Mindre kendte er måske Moppen og månen og Faderen og hans to døtre".Hovedtemaerne er, at "den kloge narrer den mindre kloge, og at grådighed, hovmod og overmod straffes". Hver fabel er præsenteret på en dobbeltside, hvor venstre side indeholder teksten samt for detmeste en s/h stregtegning, medens højre side er en helsides illustration i farver. Svend Otto S's dejlige og rammende illustrationer bevirker, at hver dobbeltside fremtræder som en smuk helhed. Dentospaltede tekst, der fremstår klar og tydelig, kan selvlæses fra 3.-4. klasse. De moralske lærestykker, der aldrig går af mode, da de beskæftiger sig med almentmenneskelige forhold, bør kendes afalle skoleelever.Fablerne er velegnede til oplæsning og samtale allerede i bh.klassen, og de kan anvendes i hele skoleforløbet.