De canadiske drenge Neil og Jamie bor i påskeferien hos fru MacAlpine i hendes gamle hus, som lige er blevet flyttet, fordi Weaver's Landing skal sættes under vand. Hun fortæller drengene,hvordan folk stadig sladrer om, at hendes mands bedstefar, Alexander, under den Nordamerikanske frihedskrig i 1813 forrådte de britiske stillinger til amerikanerne. Alexander havde påstået, at hanblot ledte efter en indianerskat, og drengene, der er meget optaget af historien, finder ved hjælp af en metaldetektor det skrin, hvor Alexander havde gemt sit skattekort sammen med nogle gamleknogler og skår. Ved hjælp af kortet og de historiske kendsgerninger går drengene nu i gang med at lede, men først lige før dalen skal sættes under vand, finder Neil skatten. Hans ben kommer iklemme under en klippeblok, og han reddes i allersidste minut af sin far. Hjemme viser det sig, at skatten er firetusinde år gamle amuletposer til arkæologernes fryd og drengenes skuffelse. Forf.til Vogteren på Isis m.fl.har her skrevet en flydende, spændende og veloversat beretning med en for os ret ukendt historisk baggrund, der måske kan afskrække nogle læsere. Farvestrålende forsideog nydeligt tryk. Selvlæsning fra ca. elleve år.