Ny roman af østtyskeren Christoph Hein, org.udg. 1985. Gennem beretninger, som hele tiden veksler mellem 5 forskellige personer, optrevles ganske langsomt og antydningsvis det der virkeligskete, da museumsmanden Horn begik selvmord i provinsbyen Bad Guldenberg, hvortil han var degraderet efter en udrensning. De fem personer er dels byens spidser (lægen og borgmesteren), almindeligeborgere (logiværtinden) og de umyndige (apotekerens søn og en evnesvag ung pige). Gennem deres beretninger fra deres egen hverdag, som bestandig krydsede Horns, afdækkes det tilsyneladende heltstillestående, men dog, set i et mikroskop, myldrende liv »i denne by i sin trøskede retskaffenhed, hvor tiden gik sin uforanderlige og velbeskyttede gang«, men hvor følelser, drifter, sladder,intriger og socialt liv er helt universelt. De fem beretninger danner i småbidder en utroligt fængslende mosaik over mikrolivet i en lille by, og de hændelser der gør, at folk, som ikke harmulighed for at gå deres vej,søger andre løsninger. Romanens 'puslespil' er stramt og fint opbygget, og den er særdeles velskrevet (også en fin oversættelse). Den virker på mig væsentlig merefascinerende og universel end Den fremmede ven, som blev oversat i 1985.