I landet Fujusika bor den 9-årige Po Lin, datter af Mandarinen. I protest mod sin isolerede og overbeskyttede tilværelse kravler hun over slottets mur for at opleve livet på den anden side.Spænding får hun rigeligt af, da hun opdager og tages til fange af de forbrydere, der har stjålet kejserens krone. Men det der påvirker hende i endnu højere grad, er den fattigdom, sult og nød, hunser. Hun forstår, at goderne er ulige fordelt, og da hun vender hjem, starter hun i det små med at gøre noget ved dette. Hun forlanger, at hendes far deler tøj og mad ud til de fattige. En naturligreaktion for et 9-års barn. Den fattige Wungs mor understreger, at de fattige må lære at læse for at få samme viden som de rige. Teksten, præget af megen direkte tale, er velskrevet og rummer bådehumor og alvor. Sammen med de s/h ill. giver den fornemmelse af en anden tid og et andet miljø. Farveforsiden er farvestrålende og handlingsmættet. Der er flere fine personbeskrivelser f.eks. afden initiativrige PoLin og et nuanceret billede af tyven Wung. Forf. har dennegang skrevet en spændingsfyldt og handlingsmættet bog, velegnet til oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 10 år, derhos mange vil sætte tanker om fordelingen af verdens goder igang.