Hvad skal vi med solnedgangen?

Som allerede i Knud Sørensens tidlige digtsamling Den røde kaffekande fra 1965 er det stadigvæk de hverdagsnære iagttagelser og sansninger, der bevæger ham, overvejelser angående elementæreproblemstillinger, sol, himmel, skyer, regn og måne. Siden dengang er han blevet landbrugslandets digter, der fra sin post som landmåler på Mors har taget den byrdefulde opgave på sig atdialektisere de stadig så aktuelle problemer, vi har med naturen og landbrugsproduktionen. I bogen her deler han sol og vind lige og vi får en stribe gode, forundrede digte om naturens fænomener ogen anden portion om ensomheden på landet, fremtiden som klonede individer, 'sommerlandet' som opfundet af byfolk med Politikens redaktion i spidsen, om naturelementerne som den i grundenuproblematiske basis for vores fortsatte beståen og trivsel. Altsammen tænksomt, men ligetil formuleret af Knud Sørensens nøgternt sansende, men lunt følende gemyt. En bog, der som hans tidligerekan bruges i forskellige sammenhænge,men først og sidst fortjener at læses som god, klartseen-de poesi og som fortjener en plads i ethvert bibliotekssystem.

Læs hele vurderingen