Jeg bor her kun

Peter Nielsen, der i øvrigt dyrker samarbejdet med Hinnerupkollegaen Stig Dalager, er her på egen boldgade. Bag den digre digtsamling her (170 sider) ligger behovet for at portrættere vor tidsnye by, betonbyen, byen med center, glas og fliser. Byen, hvor vi kun bor, men ikke lever. Her afprøver Peter Nielsen en mængde indgange og perspektiver, de personlige relationers univers, naturenog kommer godt omkring. Han har et meget stort og godt ynglende associations- og sprogapparat, så han konstant giver sine billeder nye drejninger, vrikker i kaleidoskopet. Det er så også hansrisikomoment, at han nu og da bliver sprogæstetiker, glider af på en smart uklarhed, sår tvivl om den reelle dybde i hans sansninger. Bogen her er udkommet som første bind i en lyrikserie, somCentrum har planer om at følge op med 4-5 bind årligt, formentlig i samme gode tekniske udførelse som dette bind, der står som en udmærket indgang til en udgivelsesrække, som absolut fortjenerbevågenhed i allebibliotekssystemer, som et godt bud på en nutidsdigtning, der afsøger sine grænser.

Læs hele vurderingen