Ørnsbos indledning og kommentarer til disse skuespil er med deres udfald mod navngivne teaterdirektører og andre lige ved at være lige så underholdende som spillene -der er i hvert fald sammeportion syre i dem. - Men ellers er de 14 spil, det drejer sig om, næsten Ørnsbos samlede dramatiske produktion til dato nu samlet i hus. Halvdelen af teksterne har været trykt før, halvdelen ikke.Meget har været fremført - andet ikke. Tilsammen tegner bogen Ørnsbos udvikling som dramatisk digter med særkende lige fra starten: rå, næsten brutal i sine virkemidler, med en - ja, man fristestil at sige frådende fantasi, dybtborende, satirisk - og sort, sort, sort. For publikum nok en enten-eller - for nogle en oplevelse, der borer dybt, for andre totalt uspiselig. Men det må stå fast,at skønt Ømsbos skæbne som dramatiker kan ligne en vanskæbne, vil han med sit egenartede talent stå som en helt central digter, når vor tids danske teaterhistorie skal skrives. Og derfor skal dennedramatiskemoppedreng være at finde overalt, hvor man har dramalæsere.