Hovedpersonen Kate (jeg), der er ca. 19 år, har været gift, er skilt, har fået et barn, er gift igen, får en dag at vide, at hun har knoglekræft, der vil brede sig til lungerne og medføre død i løbet af kort tid. Hvis benet bliver amputeret, er der en lille chance for et længere liv. Kate modsætter sig amputationen, får piller og behandling, der giver kvalme, svimmelhed og andre gener, der gør livet til en plage. Hun nægter at fortsætte denne behandling for at kunne have det godt den korte tid, hun har at leve i. / En stor del af bogen handler om barnet. Det er meget lidt interessant for andre end forældrene og virker desuden uægte ved, at det 1-2-årige barn bruger stedord (jeg, du o.s.v.). / Bogens unge er postuleret naturlige og realistiske over for døden. Kammeraterne spørger »Hvordan går det med kræften, Kate?« Og Kate selv overvejer, om hun skal vælge at blive brændt eller begravet og hvad tøj, hun skal begraves i - shorts og praktisk skjorte helst. Der fortælles nok et parsteder i bogen, at hun er bange, men det opleves ikke. Der er ikke tale om kriser med påfølgende modning. Familiens og de nærmestes kølige, uforstående reaktioner er heller ikke særlig troværdige. / Første trediedel af bogen vil tiltrække små og store piger, der elsker at læse om sygdom og død. Bogen kan næppe skade, men virker konstrueret.