Farverne brænder : digte

Tredje udspil fra 24-årige CYF er en omfangsrig sag på 154 si. Opdelt i 12 betitlede afsnit, med mange naturelementer fra dét årets gang, som disse afsnit mere eller mindre symboliserer. Ensamlet karakteristik af de ialt 65 (!) digte kan være kærlighedsnatur- bydigte. I dén rækkefølge, jvf. det første af de udsagn, som indleder nogle af afsnittene: 'Jeg er kærlighedsdigter. Jegdigter kærlighed'. Det er den sarte, den flygtige og ofte frygtsomme k., der søges indkredset - den uvisse, dén der måske ikke bliver. Med billeder fra den frie, friske og åbne natur indfanges demange forelskelser, og evnen hertil er det overordnede livsprincip hos digteren. Som et andet udsagn siger det: 'Som frugter deler sig uden at gå i stykker skulle vi kunne skilles'. Der er mangesmukke sansninger og holdbare billeder her, sproget er enkelt, og hvert eneste digt er uhyre musikalsk, rytmikken er i orden. Men en beskæring af sml. ville have gavnet den, for mens indholdet erklart afgrænset, ergentagelserne for mange, dvs. for mange digte spejler blot hinanden. CYF er en sympatisk nyromantiker i vækst, med et 'bittertglad' livssyn (sprogfornyelse, fra digtet'Citronsol'). En velegnet ny debatbog til måske især de ganske unge læsere. S/h forsidefoto af CYF.

Læs hele vurderingen