Forfatterens femte roman. Fem personer, en ældre digter, et ægtepar (forretningsmand/hustru), en ung mand og den unge pige Kaila, romanens fortæller, er under løfte om andel i en arv taget tildet øde hus ved fyret. Her modtages de af de tjenende ånder Otto og Anna, uhyggeligt ens som tvillinger. 'Alting synes større end det er' -huset udvider sig jo flere der kommer, afstande ervariable og maleriernes personer træder lyslevende ud i stuen og blander sig i handlingen. Desuden ankommer 'advokaterne' Neval og Lecht, som stiller arvingerne en opgave om ondskab og skønhed. Vedaftenens middag, hvor besvarelserne bedømmes, hvirvles hus, landskab og personer rundt i en stor hallucination. Neval og Lecht har ved at udtage de fem af menneskeheden villet undersøge, hvorledesdet stod til med den menneskelige nysgerrighed -er der liv og lyst til forandring, eller er det bare robotter, som med tiden vil pulverisere sig selv? Selskabet opløses i en gigantisk genfødselefter at den mildegartner, der har budt bibelske æbler, har blandet sig afgørende. Bogen virker som en lang sansning og er spækket med symbolik, der ikke er helt let gennemskuelig. Den vil næppehave samme læserappel som Guldkuglen.