Hovedpersonen er drengen, bitte Bødvar, der bor i en lille by. Hans far, Freddy, har travlt, og hans bedstefar er sømand og på langfart. Så er der hans oldefar, som engang var med til at byggejernbanen, som aldrig blev færdig. Han kan fortælle historier, har sine sære idéer og tager sig meget af Bødvar. På en af deres ture i omegnen finder de en lille vogn, som blev brugt til værktøj ogbolte, da de byggde jernbanen. Oldefar vil have sig en tur i vognen. Turen bliver dramatisk, oldefar redder sig, men Bødvar tror, han er død og stikker af. Han oplever sære ting, men bliver fundetnæste morgen af farfaderen, der pludselig er kommet hjem med flyver. Det er en fornøjelig bog at læse. Sproget er af en sådan sværhedsgrad, at de fleste elever fra ca. 11 år vil kunne læse bogenmed stort udbytte. Der er meget stof til samtale i klassen. Først og fremmest handlingen, men også personkarakteristikken, miljøet og forholdet mellem bitte Bødvar og oldefaderen er værd at drøfte.Omslaget ifarver, der viser starten på den dramatiske tur, indbyder absolut til læsning af bogen. Til basisbiblioteket og evt. anskaffelse i klassesæt til 4.-5. klassetrin.