Slaggedyret

Thomas Bobergs nye digtsamling er ikke sådan at blive færdig med og det er glædeligt. I de tidligere tre bøger synes jeg, at der har været gode ansatser, men også en overfladiskhed i billederog formuleringer, som svækkede digtene. Nu synes jeg imidlertid, at Boberg er hoppet ud gennem fostervæggen, er blevet til som digter, så digt for digt her i bogen bliver enkeltståendekærnetekster, der tilsammen kunstnerisk set er så stærke, at digtenes synsvinkel og tematik kommer til at skabe en art kontrast her. Det er nemlig ikke digte fulde af lyssyn og schlüterskoptimisme, men reflekterende mørke digte, pessimistiske digte, digte, som dog ingen steder forfalder til billige attituder og sprogligt tingeltangel. At resumere bogen tematisk op, lader sig ikkegøre, da den i grunden handler om det hele, altså menneskets eksistens, livet, døden, sproget og menneskenes indbyrdes tiltrækning og frastødning. Men skulle jeg fremhæve et træk, blandt mangepositive, må det være Bobergs billedbrug,hvor han styrer igennem bogen med usvigelig sikkerhed uden at dumpe i. Digtene er vel ikke nemme, men for digtlæsere også dem af den unge generation vilder her være noget at gå i gang med at tygge, hvor udbyttet i sidste ende vil være langt rigere end i de fleste andre unge digtsamlinger for tiden. Og en god forside af faderen, Jørgen Boberg, kannok bidrage til udlån, hvis bibliotekaren husker at stille bogen frem.

Læs hele vurderingen