"Passager/i verden af vildelse", står der på første tekstside i Marianne Larsens nye bog som et motto for de titelløse digte, der gennemgående og i pagt med titlen på bogen beskriver stedet,landskabet og tidspunkterne for jegets, digterens, duets tilstedeværelse. Digtene i bogen her er ikke så åbne som andre af Marianne Larsens digte. Mange er forholdsvis korte og skal 'åbnes' ellerlæses i forbindelse med andre af bogens digte, der i sammenhæng øger både bogens og det enkelte digts perspektiv. Ikke i en fremmanen af en vidunderlig verden, men i Marianne Larsens insisteren påbegrænsningerne, afstanden og smerten. Det er en bog af stor og sælsom poetisk kraft, som lægger en stor kunstnerisk alen til forfatterskabet og en bog der klart placerer Marianne Larsen som enstor, vågen og moden digter både i forhold til hendes egen generation og i forhold til de unge, der i dag forsøger sig med det sproglige udtryk.