Mod slutningen af Ønsket omtaler Bjørnvig sin bog om venskabet med Karen Blixen, nemlig Pagten som 'det først skrevne og sidste bind af disse erindringer'. Hvis dette udsagn skal læses sådan,at Bjørnvig med Ønsket er nået til vejs ende med sin erindringsserie ved at trække linien op til Blixen-epoken i dette bind, forekommer det skændigt. Skændigt, nemlig, at et værk, som det næstenhar været et privilegium at se udfolde sig og i passager når det sublime, hermed skulle være afsluttet. Ikke mindst, fordi Bjørnvig med slutningen omtaler etableringen af Heretica, en epoke i danskefterkrigsdigtning, man kunne ønske at høre meget mere om. Ellers handler dette bind dels om debutbogen og dels om erhvervelsen af magistertitlen, men stærkest og fyldigst handler det om tiden iCBU (civilbeskyttelsens udrykning) med perioden som chauffør i Tyskland som det mest markante, ikke mindst portrættet af officeren med sin fikse idé: drømmen om et træben vil være sent glemt. Storerindringskunst,knytter sig tæt til de foregående bind.