Bent Rasmussen, der efterhånden har en mangfoldig børnebogsproduktion bag sig, kommer her med et lidt eksotisk eventyr om den forældreløse dreng Habab al Hibib, der drager ud for at finde sinlænge savnede onkel Ben Kirf. Med sig har han en kostbar ring, en silkekappe og et laset flyvende tæppe, som han mister altsammen efterhånden på sin vej gennem ørkenen. Ensom og fattig ihovedstaden får han hjælp af sultanens datter, får sine ejendele tilbage, bliver ven med en gøgler, der vil lære ham faget og slipper til sidst tilbage til sin fødeby Afu Afu på det flyvende tæppeog sammen med gøgleren, der viser sig at være den forsvundne onkel, og prinsessen, som han gifter sig med. Eventyret henter sit miljø - ikke for autentisk - i 1001 nats eventyr, men minderalligevel i opbygning og fortællemåde langt mere om et dansk folkeeventyr med sit lidt knappe og nøgterne sprog og hastigt fremadskridende handling, der på grund af sin forudsigelighed aldrigbliver helt spændende. Den eksotiskestemning kommer mest fra Svend Otto's fine sort/hvide stregtegninger. Smukt udstyr og fin, åben typografi. Kan læses fra 9 år, og er også velegnet til oplæsningfra ca. 7 år.