En dejlig billedbog med et fint samspil mellem billede og tekst. En flot påfugl soler sig i hønsegårdens beundring, indtil et nattergalepar optager hønsenes opmærksomhed. Nattergalene ser ikkeud af så meget, men de kan udføre noget smukt - de kan synge. Påfuglen prøver også at synge, men bliver blot til grin. Musiklæreren kan ikke hjælpe, sorg og ærgrelse gør den forhutlet, oglossepladsens måger giver den kun hånsord. En forårsdag møder den nattergalen, som fortæller, at det er kærligheden, der skaber sangen. Da forstår påfuglen livet og synger sig ind i døden. Selvomdet for små børn vil være en svær slutning, er det en smuk og lyrisk historie, der minder om H.C. Andersen ikke blot i sprogtonen også i det flertydige i eventyrets indhold. Også Lilian Brøggersillustrationskunst gør bogen til en oplevelse af de sjældne. Hvert opslag er ét stort akvarelmaleri, der i lysende pastelfarver nøje følger historien. Påfugl, høns, nattergal og måger får liv ogudtryk. Naturen, årstiderne ogdet skiftende lys giver baggrunde fyldt med stemning. Det er meget smukt udført. Eneste indvending er, at teksten, der er trykt i en hvid firkant, burde have væretanbragt udenfor billedfeltet. Egnet til oplæsning for børn i de yngste klasser, men også i høj grad anvendelig til selvlæsning og danskundervisning i f.eks. 4.-5. klasse.