Nyt dansk tegnetalent prøver her kræfter med en tegneserie i den historiske genre. Året er 1074, og stedet Danmark. Temaet er magtkampen om tronen mellem Svend Estridsens sønner. Hovedpersoner en ung, redelig bondeknøs, som involveres i kampene og intrigerne. Det er et stykke speget Danmarkshistorie, som H.R. tager fat på, men han gør det på en levende måde, så stoffet både bliveralment, spændende og overskueligt. Der er ingen glorificering af vore forfædre. Hele den politiske og militære magtkamp, som føres med alle kneb og handler om personlige ambitioner, kommer godtfrem. Billedsiden er varieret med god udnyttelse af de 2 farver, sort og hvid. Det danske landskab og lunefulde vejr danner overbevisende baggrunde. Persontegningen kan være lidt stiv, manglerlethed. Til gengæld er ansigterne detaljerede og individuelle. Et fint supplement til f.ex. Orla Klausens tegneserier med historiske emner.Fra ca. 10 år og for voxne.