Ørkenrigets hemmelighed

En eventyrroman der får én til at tænke på både 1001 nat og på bøgerne om Tarzan. I en ukendt verden i en ukendt tid findes tre riger, to frugtbare og ørkenlandet Roshan. Den 15-årigeprinsesse Anita bliver sendt til Roshan som mulig ægtefælle for høvdingesønnen Jodril, og uden hun ved af det, som spion for sin lærer, Eskoril, der er en bedrager. Fra pragt, rigdom og overfladisklevevis kommer Anita til et fattigt land med et folk der er nøjsomt, lever efter det barske klimas vilkår og sætter visdom og viden højt. Det sparsomme vand står for visdom, og skjulte oliekilderfor viden, og det er denne olie Eskoril ser som et magtmiddel. I løbet af bogens meget spændende handling gennemlever Anita en voldsom udvikling fra hovmod og foragt over dyb skuffelse tilkærlighed; hun står ved bogens slutning som en forvandlet pige, som fuldt ud vil magte et ansvar for Roshans fremtid. Handlingen følger Anita tæt, og læseren lever med hende ind i fantastiske oggrumme begivenheder. Det er eneventyrverden, der bygger på mystik og overtro og visdom, man det er også et spejl af vores verden. Det er en oplevelse at læse bogen, der hører til de allerbedsteblandt eventyrromanerne. Oversættelsen af Steffen Rosenmeier forekommer mig at være fremragende. Omslagsill. viser et dramatisk ridt på ørkenens øglelignende ridedyr . Fra 12-års alderen kan bogenlæses og nydes, ligesom den kan anbefales voksne elskere af genren.

Læs hele vurderingen

Uden tids- eller stedsangivelse føres vi ind i den 15-16-årige prinsesse Anitas hverdag. Hun gennemløber en modnende udvikling. Dels erkender hun, at hun er blevet udnyttet, dels at folkene idet fremmede, fattige land, hun er sendt til, har større livskvaliteter, end hun har kendt til før. 'Verden' består af 3 lande, og i mytens form fortælles -sent i historien - hvorfor og hvordan detene blev en fattig ørken. Kun dybt i jorden har den rigdom: vand og (tilsyneladende) olie. Det sidste efterstræbes af Anitas lærer, der groft udnytter hendes hengivenhed; olien kan give ham globalmagt. Der omtales et dampskib, ellers er samfundet primitivt. Det har betydning, selv om hovedvægten lægges på Anitas menneskelige udvikling hen mod at erkende mådeholdets visdom. Sproget ervelkomponeret og har mange, dejlige naturskildringer indflettet i den ret spændende, men lidt langtrukne handling, der også indeholder en gryende forelskelse samt et oplæg til en muligfortsættelse. Sagligt er detulogisk at lade energikilden forblive ukendt; så hos de 12-16-årige vil bogen generelt henvende sig til fritidslæsere, der lader følelser gå frem for teknik. For- ogbagside er ét flot, fængende billede af et ørkenridt - holdt i varme, orange farver.

Læs hele vurderingen