PP roman-debuterede i 83 med Heksen på bålet, om Maren Splids i Ribe 1641. Altså under Chr. 4. Denne magtfulde, initiativrige, slidsomme og i alle måder frembrusende mand, i hvem en dogmatiskgudstro kolliderer med sexualitet og kvindelængsel. Han kendte mange, men søgte altid een: sine drømmes elverpige. Han finder hende som 37-årig enkemand i den bedårende 16-årige Kirstine Munk. Medhendes rige, ærgerrige moder, fru Ellen Marsvin som koblerske, kontraktvies de i 1614. Hun bliver ham en besættelse for livet, han først en faderfigur for hende, senere oplever hun sandeelskerinde- og hustrufølelser for ham. En historisk ægteskabsroman, som også i personerne omkring dem viser kønnenes brutale kamp. Tidens barokke sæd og skik, pomp og pragt, fattigdom, pest og dødflimrer forbi i en noget forpustet, meget talesprogspræget stil, hvor saftige eder og bramfri til- og omtale hos både høj og lav erstatter mere indgående personskildringer. Trods et fagligtudmærket hold på stoffet forbliverPP en 'skitserende' romanforf., benævner sig da også i sin efterskrift 'historieskriver'. Dog bestemt et anvendeligt supplement til Godfred Hartmanns 99.4 portrætaf Chr. IV fra 1977, til denne gruppes og historieromanens store publikum.