I 1961 udkom dansk litteraturs måske vanskeligst tilgængelige digt, nemlig Rifbjergs Camouflage, så vidt jeg er orienteret skrevet som en slags automatpoesi, hurtigt i en poetisk rus. I dennebog af Asger Schnack er der to digte: »Tekst« og »Film«, der ikke er særlig meget nemmere end Camouflage, men også i deres opbygning og associationsspring ligner Rifbjergs digt, bortset fra måske,at Asger Schnack i sin bevidst rablende digtstrøm er mindre stilbevidst, mindre elegant end Rifbjerg. Bogens to digte er lange, knap tredive sider hver med brede linjer, der uden strofeopdelingglider sammen til ét forløb, hvor læseren selv skal underdele og finde digtets mening og tegnsætning. Det er en vanskelig bog at være lektør på, fordi den kræver tid til fordybelse, fleregennemlæsninger før den åbner sig, men mit førstehåndsindtryk er, at Schnack med denne bog har skabt et frugtbart vildnis, der nok er krævende læsning, men også er inciterende at gå tur i, hvis mangår med machete og erindstillet på at gå med på hans bevidstheds-strøm. Jeg er langt fra færdig med bogen, men nok så vidt, at jeg må betragte den som en udfordring, der sikkert vil interesserebibliotekernes vakse lyriklånere. Et spændende værk.