Sort/hvid tegneserie af danskeren Aakeson. Det er hans 3. samling af samfundssatiriske småhistorier samt enkelt-billeder, og som i de foregående bind er det seksualitet og politik, der er deforetrukne temaer. Aakeson har helt klart sin styrke i den korte dagsaktuelle kommentar, mens vitsen i hans længere billedsekvenser hurtig gennemskues og kommer derfor til at virke langtrukken. Idet hele taget synes jeg ikke, at tegneren har udviklet sit komiske talent meget siden sidst, og i direkte sammenligning med sine franske forbilleder Wolinski, Reiser og Lauzier falder danskerennoget igennem. Hans særlige nationale indfaldsvinkel giver dog serien et løft. Tegningerne er i hans sædvanlige kantede og bevidst infantile streg, som man i dag ser anvendt af mangedagbladsillustratorer, hvor manglen på liv delvis opvejes af et tydeligere udtryk. For voksne med større interesse for politisk satire end for tegneserier.