I efterskriften til denne første roman af Morti Vizki erklærer han lige ud, at det ikke er en god roman, han har skrevet, at den ikke kan hamle op med de romaner, han beundrer og at han ikkeregner med, at nogen vil læse den med udbytte. Det er blot den roman, han kunne skrive. Og jeg må desværre give ham ret. Hans beskrivelse af to unge fyre, Peter og Jonathan, deres gymnasieliv,deres rejser til USA og ophold i Berlin, viser at han er en god skribent, men savner stoffet, substansen, som er de fundamentale forudsætninger for at læseren får udbytte af en roman. Det han sågiver i romanen er punktvis nogle poetiske passager, der skiller sig ud som stilprøver, hvor han ved forskellig names-dropping viser, hvad han kan lide og i skriveformen antyder, at der sagtenskunne komme også prosatekster fra hans hånd, som ville være værd at læse. Men med bogen her, må min vurdering være, at den i biblioteksmæssig sammenhæng mest kan anvendes som et symptomatiskeksempel på dengenerationsrådvild-hed, der præger dele af den unge litteratur. Og at den i al sin uafklarethed måske præcis kan have bud til unge lånere for hvem livet består af lige deleselvspejling og tilfældige tildragelser. Kort sagt: bogen kan købes som fænomen. Den ovenfor manglende handlingsbeskrivelse bakkes i efterskriften op af Vizki: 'Min bog handlede desværre ikke omnoget'. Det kunne ellers have været spændende!.