Major Sørensen har jo sine rødder i modernismen, i den tradition af den fantastiske fortælling, der har udspring hos Villy Sørensen. Hans projekt som forfatter har været at ville nå frem tilen erkendelse af noget højere end den synlige verden, noget tilbagevendende. Således også i denne bog, betitlet roman, en noget fri fortolkning af genrebegrebet. Her er nemlig tale om 4 storetekster, svære at læse, svære at bringe i sammenhæng, men i deres kalejdoskopiske vrimlen, i deres arabeskagtige ynglen, i deres labyrintiske irgange nok et imponerende gennemløb af projektet. 'Jegrækker en hånd ned igennem årtusinderne og plukker en blomst i Atlantis, i trods. Jeg har sat mig for at jeg vil have det hele med, om det så skal blive i småstumper'. Og så går vi igennem dissearabesker i tid og rum, i konkret historie og i de store myter, suget med af dette enestående sproglige greb (de kunne og kan jo skrive, de modernister) gennem det gådefulde og så overordentligtvanskelige mod MajorSørensens mål mere opfyldte af vejen vi går end af målet vi måske når i denne flotte manifestation af Major Sørensens suveræne egenart på dagens litterære scene. Anvendelighedaltså som Major Sørensens tidligere prosa.