En billedbog, hvor teksten er en gendigtning efter et af Vilhelm Bergsøes danske folkesagns-eventyr Nisserne drager af lande fra samlingen Nissen (fotografisk optrykt 1980). Det er historienom nisserne på Mors, der ønsker at komme i himlen, men som forbandes af præsten, der beder dem forsvinde i nattens mulm og mørke. Det tager de ganske bogstaveligt, og ved hjælp af forvandlinger, enflyvende hest m.m. lykkes det at gøre færgemandens båd sejlklar juleaften, så samtlige nisser kan "drage af lande" - en titel, der er mere dækkende for fortællingen. Ill. består af stemningsfyldtehelsides farvelagte tegninger samt mindre s/h, der tilsammen giver en karakterfyldt tolkning af tiden, miljøet og selve historien. Der er ikke tale om en nyfortolkning af teksten, som blot er letmoderniseret m.h.t. retskrivning og gamle ord og vendinger, der er skrevet om i et mere nutidigt sprog. Teksten har altså stadig Bergsøes orginale præg. Aldersmæssigt er bogen vanskelig at placere,idet den lidttunge og voksne tekst vil vanskeliggøre tilegnelsen for mindre børn. Er især velegnet til familieoplæsning, hvor teksten formidles. Fra ca. 7 år.