Bogen her om lille Bitten og hendes lille, hvide hund Prik må være en sidde-på-skødet-fortælling for mindre børn, der gerne som Bitten vil sejle med fantasien og den gamle kaptajn i historienud i verden. De sætter kurs mod Det Store Øhav, går i land på en øde ø, hvor lille Bitten bliver væk i det grønne græs - møder en indianerhøvding og trylles ind i en billedverden, der viser alt detdejlige: fest og glæde, dans og masser af mad og saftevand, og alle er gode venner. - De umådelig lange, fortællende passager egner sig bedst til oplæsning. Når bogen først i 4. klasse kan læses,vil lille Bittens univers af bl.a. søfolk, der på hendes anvisning planter en have på skibet og smider kanonerne over bord, være uinteressant og ulogisk, selv som fiktion. - Bogen har en idé omfællesskab, venskab og fred, men budskabet bliver næsten borte i alt det, der sker, og alt det, der siges. Udstyrsmæssigt er bogen nydelig, tospaltet opsætning, mange store sort/hvideillustrationer, der i en rund,glad, lidt sløret streg udtrykker samme varme og tryghed som fortællingen. - Oplæsning, ja, men ikke de situationer, skolebiblioteket formidler stof til.