Den 12. i Hans Reitzels sympatiske lille række af ældre og nyere dansk lyrik medtager digte fra så godt som alle 'den lyse digters' lyriske værker, fra debutsamlingen i 1926, Den levendeviolin, til den sidste, Overjordisk fra 1973. Schade døde som 75-årig i 1978. Pædagogisk velordnet i samlingernes oprindelige udgivelsesorden. Fra samlingen med den karakteristiske Schade-titelKællingedigte (1944) er medtaget det lange centrale digt 'Konkyliens Sang', der først tryktes i Thøger Larsens tidsskriftstlantis i 1925, og med Schade kan vi, måske på søndag, sige: 'Nå, så fik vida Sne / og jeg som troede, vi ikke skulle have Sne / og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig Bunke Sne / og ikke gå og tænke på Sne evig og altid, uden at den kommer'. Schadeer den store, altfavnende, fandenivoldske kosmiske verdenselsker, og dog så vidunderligjordisk som ingen. Samt så dansk som få. Han er en glad, varm og henrykkende poetisk oplevelse som mangendannemand og -kvinde burdeunde sig selv. For, tro mig, han swinger endnu! Om antologien kan siges at udfylde et hul på bibliotekernes hylder, er nok tvivlsomt, da han sikkert hos store og små errigt repræsenteret. Men som sagt, det er en sympatisk udgivelsesrække og en god, overskuelig indgang til alle de repræsenterede lyrikere.