Formålet med dette arbejdshæfte til Bille Augusts film Pelle Erobreren er, iflg. ophavsmandens forord, bl.a. at skabe interesse blandt de unge for et af de store værker i dansk litteratur,gøre oplevelsen af filmen større gennem en forståelse af billedsproget, samt at påpege hvorfor bogens og filmens sprog ikke kan bruges ens. Dette er gjort ved at stille de passager i bogen, derumiddelbart kan parallelliseres, op mod de tilsvarende scener i filmen og afslutte samlingen med opgaver til teksten. I ét af indledningsafsnittene gøres kort rede for Nexø's baggrund forfortællingen om Pelle, i et andet refereres filmens handling kort, og Bille August siger selv i et tredie, at der ikke er tale om en affilmet roman men en episk fortælling, hvor værket dannergrundlag. Alligevel lykkes det M. Nielsen at illustrere én side af filmforståelsen: sammenhængen med/forskelligheden fra det litterære forlæg, - hvor ligger styrken i de to forlæg? hvad vægtes? Deter nødvendigt at have filmen i friskerindring for at få den fulde udnyttelse af bogen, hvorimod det ikke skulle være påkrævet netop at have læst bogen. Hvad der dog udtrykkes håb om, at man råderbod på. Meget anvendelig lille bog til undervisning/studiekredse o.lign. med unge og voksne. Nok også til den interesserede til 'selvstudium' - omend i mere begrænset omfang.