Dette er Henrik Lists tredie digtsamling. Hans to første gav løfter, fordi han har sans for lyrikkens udtryksmuligheder. Også i nærværende digte kan man undertiden finde en fabulerende ogpersonlig sprogbehandling. Af samlingens tre afsnit er det sidste Tncognito' det bedste, det består af ét langt digt om det at være til i byen. Alligevel kammer sproget ofte over i det villede, detudvendige. Mange af digtene virker umiddelbart flotte, men ved nærmere gennemlæsning synes der ikke at være dækning for ordene: Min hånd er solnedgang for den spindende kat. Æblerne brænderflakkende over plænen. - Man får indtrykket af en ung digter, der så gerne vil digte, og som godt kan, men digtenes indhold forsvinder tit i de mange påtagne og mystiske udtryk. For læsere, dergerne vil være bredt orienteret om den nye lyrik.