En historie om Ida og Ole, som sidder trygt bag de små ruder og kigger på snevejret, mens de gerne vil lege med uhyggen. Den oplever de som regel ved, at deres forældre læser eventyr for dem.Men en dag får de selv fat i bogen med den skrækindjagende beretning om ulven, der jager 2 bjørneunger. De digter sig ind i historien og bliver selv til ulve, der jager hinanden, men har samtidigtrygheden fra moderens skørter tæt på. På den måde leger forfatteren med skrækken på ét plan og lader den brydes af virkelighedens tryghed på et andet for ikke at gøre læseren for bange. På hverside er der store tegninger, som følger begge planer. De fleste steder supplerer de teksten udmærket, men når denne fortæller om 2 små bjørne, der kælker, og tegningen viser 2 børn på en kælk,bliver det for abstrakt for de små børn, bogen henvender sig til. Tegningerne er enkle og sjove, bortset fra at farvevalget giver dem et køligt, stilrent præg (de er holdt i blåt/hvidt). Bogen kananvendes til oplæsningfor børn fra 5-9 år. Sproget gør den vanskelig at selvlæse for den aldersgruppe, den henvender sig til. Det er forklarende og nogle steder ret voksent. F.eks. har Ida 'etfjernt udtryk i øjnene', hun affærdiger sin lillebror, som 'lyder forurettet' og 'lugter lunten'. Det giver en afstand, som fratager børnene liv, selv om de farer nok så dramatisk rundt og lignerulve.