Forf., der er kendt for titler som Revolution i Tøving, Slutsedlen, Hvad skal vi med solnedgangen? og Marginaljord, fyldte 60 i år, og fik i den anledning udsendt denne bog. Den handler, somdet meste andet han har lavet, om kulturforskellene i vort samfund og de problemer det giver. For ham er der en bondekultur, der tager udgangspunkt i det vedvarende og det igenkommende og endiametralt modsat industrikultur, der bygger på stadig forandring og stadig øget vækst. Det, der er problemet for KS er, at flere og flere af dem, han identificerer sig med, bondebefolkningen mereog mere lader sig påvirke af 'den anden' kultur og lader produktionen ske på industrialismens vilkår, med deraf følgende problemer som gylleforurening o.lign. Han plæderer for, at vi om ikkeproducerer som i det gamle bondesamfund, så i det mindste tænker, som man gjorde dengang. Der skal bygges bro mellem de to kulturer, ikke skabes kløfter. De 5 afsnit i bogen er omskrevneavisartikler og foredrag holdt rundt om ilandets forsamlingshuse, og de er krydret med det sædvanlige lune. Det sidste gør, at disse indslag i miljø-, kultur- og samfundsdebatten på samme tid eralvorlige og morsomme, og det betyder at bogen kan ramme en bredere læserkreds.