lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Bøger / skønlitteratur for børn / billedbøger
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Vitello vil have en far
Kim Fupz Aakeson
Hund og høne
Lorenz Pauli
Lømmelskolen
Michael Ende
Hvor langt når Alfons?
Gunilla Bergström (f. 1942)
Jasmin og den gyldne nøgle
Vicks : verdens sødeste isbjørn - hans første skridt, dukkert og brøl
Mack (f. 1960-03-16)
Alle tre kom ind i børnehaven Ærten
Maria Nilsson Thore
Når mormor bader mig, indtil jeg får en prop
Mette Egelund Olsen
Min bog om fantastiske dyr : masser af fakta og kæmpe folde ud-sider
Helt alene på en scene
Ulf Nilsson (f. 1948)
d. 18. dec. 2018
af
af
Lone Svanholm
d. 18. dec. 2018
Et sørgmuntert billedbogseventyr af Michael Ende om en gammel dame, frøken Ophelia, hvis drøm det var at blive skuespiller men ikke havde stemme dertil. Hun arbejder som suffløse på byensteater, til det en dag må lukke. Ophelia sidder alene tilbage og møder på teatret en hjemløs skygge, som hun giver lov til at blive hendes skygge nr. 2. Det rygtes blandt andre ensomme skygger, oghvor hun faerdes, kommer skyggerne til hende. Hun lærer dem at spille teater og rejser rundt med dem i sit Ophelias Skyggeteater. En vinterdag kører hun fast i sneen og møder sin sidste skygge,Døden, der tager hende med ind i Himmelen, hvor hun genfinder sine nu forløste skygger i deres pragtfulde, himmelske teater: Ophelias Lysteater. Her spiller de for englene om, hvordan det er atvære menneske på Jorden. De dystre og alligevel lysende smukke illustrationer viser en ældgammel, furet dame enten som nærportrætter eller som en lille bitte skikkelse i store lidt skræmmende rum:teatret, kirken og til slutfra snestormen ind ad Himmelens port til Lysteatret. Det er både i fortælling og ill. en for børn voldsom beretning om alderdom og død forbundet med trøst i skønhed ogkunst, teatrets verden overdøver den triste virkelighed. Det er en billedbog, der kræver en god formidler til børn fra 6-7 års alderen, og hvor man sammen forstår at nye Ophelias skyggeteater, fårman en storslået oplevelse i forfatters og illustrators forvandling af et skuffet menneskes liv til noget smukt og værdifuldt.
d. 18. dec. 2018
af
af
Gunnar Nielsen (skole)
d. 18. dec. 2018
En poetisk billedbog af forfatteren til Momo og Den uendelige historie. Den gamle dame er sufflør i en lille bys teater. Det er hele hendes liv, men en dag må teatret lukke på grund afmanglende interesse. Da opsøges frøken Ophelia af hjemløse skygger. Om dagen har hun dem i sin håndtaske, men om aftenen lærer hun dem alle de store komedier og tragedier der findes i verden.Hendes sære liv gør, at hun må flytte fra byen. For at opretholde livet begynder hun at spille skyggeteater, først for børnene, men siden også for voksne. Hun har succes, indtil hun en vinternatmøder den sidste og største skygge af alle - døden. Han fører hende fra livets skyggeverden til himmeriges lys, hvor hun fra nu afspiller lysteater for englene og måske også en gang imellem for dengode Gud, så de gennem kunsten kan lære menneskenes skæbne på godt og ondt at kende. På nogle af opslagene dækker de smukke farveillustrationer begge sider, på andre kun den ene. De er drømmeagtigeog virkelige, og passer fintind i bogens stemning. Bogen henvender sig til tænksomme børn, der er ældre og mere modne end normale billedbogstilhørere. Den kan give stof til samtale om livet ogdøden og om forholdet mellem kunst og virkelighed. Bogen vil sikkert ikke blive nem at låne ud, men den har kvaliteter, der gør den fortjent til at blive formidlet til de rette læsere.
årg 41, nr 4 (1988)
af
af
Kirsten Bystrup
årg 41, nr 4 (1988)
d. 19. juli 1988
af
af
Bo Tao Michaëlis
d. 19. juli 1988
årg 20, nr 9 (1989)
af
af
Torben Hangård Rasmussen
årg 20, nr 9 (1989)
d. 5. apr. 1988
af
af
Steffen Larsen
d. 5. apr. 1988
d. 16. aug. 1988
af
af
Søren Vinterberg
d. 16. aug. 1988
årg 17, nr 5 (1988)
af
af
Majken Jørgensen
årg 17, nr 5 (1988)