6 små noveller om unge. Emnerne veksler mellem sport, musik, plat og venskab. De er fortalt med TT's sædvanlige, nærgående, men venlige lune og sans for de unges jargon. Der er historien om deto evigt rivaliserende klassekammerater, der til sidst bliver bedstevenner, om det fattige, men kreative rockband, der må give op i konkurrencen med det velforsynede, men traditionelt spillendeband. De to noveller om sport handler dels om den unge, dygtige tennisspiller, der lader sig købe til at tabe en kamp, hvor hans far hemmeligt har holdt en formue på ham, og dels om den ungefodboldspiller der ved hjælp af en dygtig træner forvandles fra glad hobbyspiller til ambitiøs konkurrencespiller. Endelig får vi historien om den charmerende pige, der platter sig igennemtilværelsen, og til sidst vinder den helt store gevinst. Skægt, vedkommende og tankevækkende. En af novellerne er tidl. optrykt i Man kan ikke leve af franske kartofler og en af dem er filmatiseretunder titlen 'Over stregen'. Godunderholdning for unge fra ca. 13 år, og såmænd også for voksne. Tillokkende og dækkende omslag af Orla Klausen.