Jacs nye digtsamling med titelløse tekster sat i lange suiter, er en sand forårsbebuder fuld af højsang til kærligheden og livet. Der er ro, feriestemning, højt humør. Og nordjyske lokalitetersom Grenen, Råbjerg Mile og Kandestederne suser om ørerne på læseren. Måske lægger samlingen ikke noget nyt til billedet af Jac, men i hvert fald bekræfter den indtrykket af et sprudlende lyrisktalent, der hele tiden jonglerer med normalsproget i en svæven ad lange rytmisk flotte sætninger. Netop Jacs behov for vellyd og musik truer her og dér med klingklang, alligevel er man ikke i tvivlom, at digtningen er dødelig alvor og livsnødvendig fest for ham, en renselsesproces. Og sådan kan værket her virke i læseren: mange lyriklæsere vil simpelthen have det bedre efter indlevelsen. Sålad mig slutte med et citat: »Tillykke med livet, danser alle børneskoene på stranden.« Har man sagt Schade og Jæger, må man også sige Jac. Han er både tradition og fornyelse og bør kunne samlesåvel unge som ældrepå sin sprogkarrusel.