Sidste år fik vi med PMS' roman Søvnen og skyggerne et. hovedværk i ny dansk litteratur, og her følger en række korte prosatekster ledsaget af fornem grafik. En flot men langtfra prangende bogi tværformat, som kun skæmmes et par steder af sløset korrekturlæsning. Sådan set ligger teksterne i Mishandlinger i forlængelse af de mareridtsagtige drømme, de fleste af os kender så godt, når vispringer på isflager, farer vild i storbyer eller ankommer til huse fuld af afdøde slægtninge. Den kendte verden trækkes væk, og som læser suges man ned i det underbevidstes malstrøm, bliver enbrik i en større, foruroligende spil. Skyld og dom, tortur og sønderrivelse og vanvittige lidenskaber florerer, men teksterne lukker sig sjældent om et enkelt spor, de er åbne for fortolkning.Læsere der søger raffinerede, intellektuelle gys har noget at glæde sig til.