I 1985 rejste den landflygtige, chilenske filminstruktør Miquel Littin illegalt tilbage til Chile for at optage en film der skulle skildre forholdene i landet efter 12 års militærdiktatur.Under dække af nogle europæiske, helt legalt arbejdende filmhold var det muligt for ham, der havde ændret udseende og identitet, i samarbejde med den chilenske modstandsbevægelse at filme overalt ilandet. Resultatet blev en 4-timers TV-film og en 2-timers biograffilm (så vidt vides ikke vist i Danmark). På baggrund af et langt interview med Littin fortæller García Márquez her historien i 1.person om de ofte farefulde situationer L. og filmholdene kom ud for for ikke at blive afsløret, om L.s tanker ved gensynet med Chile, om den enestående hjælp han fik fra modstandsbevægelsen,hvorimod der ikke fortælles ret meget om, hvad de egentlig filmede de forskellige steder og hvorfor. Måske forudsættes filmen bekendt, for uden kendskab til den, synes jeg, at bogen mister envæsentlig dimension. Blevfilmen kontroversiel og hvordan blev den modtaget? Trods det umiddelbart spændende emne er det ikke en bog, der fæstner sig i erindringen, og målgruppen vil næppe væreGarcía Márquez's sædvanlige læsere.