TV-Tom er drengen, der ser fjernsyn hele tiden, Store-Tom er hans far, der keder sig om søndagen og helst vil på arbejde, og Tommelise er hans lille fine mor, der sidder og strikker. En dagopdager Store-Tom, at det er blevet sommer. Nu vil han på skovtur med sin familie ligesom da han var barn. Men skovturen går ikke helt, som han havde tænkt sig, TV-Tom har bl.a. fjernsyn med, ogefter en hård og begivenhedsrig dag er familien enige om, at naturen ikke er noget for dem. En meget morsom og underfundig bog i let-læsningsserien Filurifaks, der som de øvrige i serien erfremragende illustreret af Suzanne Ancher Mogensen med lidt groteske tegninger. Den kan læses fra 8-9 år og er en forfriskende ny og anderledes let bog. Anvendelig i alle børnebiblioteker.Erfaringerne med seriens første bind kan være rettesnor ved eksemplarfastsættelsen.