Manden som blev sig selv

Eventyret om manden der blev sig selv har baggrund i grønlandske sagn og eskimoisk livskultur. Franz Berliner har henlagt historien til vores del af verden og fortæller om en mand "Dennavnløse", hvis døende sjæl så brændende ønsker at leve videre, at en lille dværg kommer ham til hjælp. Mandens sjæl tager nu bo i det ene dyr efter det andet, indtil det til slut lykkes ham atkrybe ind i en kvinde og danne kimen til et nyt menneske, nemlig sig selv. Han fødes, døbes navnløs og bliver derved først rigtigt sig selv igen. Det er en meget smuk historie, som vil fangemennesker i alle aldre. Den er fortalt så enkelt, ligetil og direkte i et godt, stramt sprog bygget op over gentagelsen og med mange sproglige underfundigheder, at den ellers så alvorlige ogdramatiske historie også er morsom. Ulla Dietl har illustreret med mange helsides farvetegninger, som følger fortællingen nøje og samtidig tolker den og skaber sit eget liv. Det er billeder iklare, lyse farver ikke direkte smukke menmed en egen charme og livfuldhed. Omslaget med den nøgne, grædende mand, der flyver hen over himlen vil desværre næppe appellere til børn. Oplæsning forbørn fra de er 4-5 år. Fortællingen har været læst op i radioen dette forår.

Læs hele vurderingen

Historien om manden, som dør og gennem mange forvandlinger atter bliver et menneske, er ikke præget af personskildringer eller gengivelse af tanker og overvejelser. Sproget er for det mesteordknapt og så præcist, at det får en til at tænke på de nordiske sagn ("Men bedst som han levede, døde han"). Dog er der mange originale ordspil, som overrasker og gør fortællingen spændstig. Ialvidende fortællestil berettes om "den navnløse's sygdom, død og vej til dødsriget, hvor han møder en overnaturlig dværg, som hjælper ham til at blive genfødt som hund, ravn, sæl, græsstrå, hare,laks og til sidst som barn. Historien giver os således reinkarnationens budskab om mennesket som del af naturens cyklus. Men budskabet er dystert, da manden bliver ked af alle et liv, han får, selvom det ender med, at han i et nyfødt barns skikkelse atter bliver sig selv. Derfor mener jeg, at bogen må formidles ved oplæsning for de 7-11-årige, den henvender sig til. For børn, der har dødentæt på i deres egetliv, er den nok alligevel svær at bære. Illustrationerne viser i enkle streger og klare farver på naturalistisk vis mandens mange liv. De er stærke og uden unødvendige detaljerog passer fint til bogens tone: grumme, nøgne og nogle steder smukke.

Læs hele vurderingen