2. bd. i ny svensk humoristisk krimiserie med den 14-årige, 143 kg tunge Albin og den ligeledes 14-årige, men 30 kg lette Splint (Alexandra) som hovedpersoner. Denne kan læses uafhængigt afbd. 1, dog ikke med fuldt udbytte. Hvor Albin blev grundigt præsenteret i 2. bd., er dette viet Splint, der nærmest holdes som fange hos sin familie i et stort, effektivt kollektiv med forbrydelsersom hovedbeskæftigelse. Trods stærk uvilje deltager Splint i et togrøveri, hvor hun tror, familien skal stjæle computere. I stedet bortfører de en kostbar Panda, som hun fatter medlidenhed med, ogderfor sammen med Albin efter en hæsblæsende jagt får leveret tilbage til zoo. - Som i 1. bd. har personerne ret få alment menneskelige træk. De er forudsigelige aktører i en hæsblæsende og lidtgal komedie, der går fra den ene komiske spændende situation til den anden. Heller ikke pointen overrasker. Det er halvtriviel underholdning for læsere af bøger i Dunder og Brag-stilen. Let læselig(ikke let-læst),sprogligt velformuleret og veloversat af Thorstein Thomsen. For børn mellem 10 og 13 år. Veltegnet og spændende omslag.