Lyseslukkerne er et skuespil for voksne i 5 akter og mange små scener. En række mennesker, som ikke kender hinanden i forvejen, mødes i et strålende palads hidkaldt af et mystisk brev, derfortæller dem hver især, at de skal arve paladsets ejer, som ingen af dem dog kender. Der er bl.a. en notar, som måske gemmer på testamentets hemmelighed, en direktør med kone og datter, endomptøse, en general, en lærerinde, en opvaskerpige, en tidligere tugthusfange samt paladsets gamle, glemsomme tjener. Disse meget forskellige mennesker (mennesketyper) får hver en papirlap med ensætning. Deres opgave er nu at samle sætningerne til en meningsfuld helhed, som giver testamentets bestemmelse. Nu starter en række magtkampe, hvor deltagerne benytter sig af alle muligemenneskelige spidsfindigheder, løgne og trusler efter hver deres evner. Gådens løsning og paladsets pragt forsvinder mere og mere, og alle er til sidst fortabte ofre for deres egne frustrationer ogmanglende samarbejdsevne. Etfantastisk og kompliceret skuespil, som rummer både stor humor og bundløs tragedie, og som det er en fornøjelse at læse - det kunne man ønske sig opført. For allefolkebiblioteker med lånere af skuespil og af Michael Endes bøger for voksne.