Prins Jan er forsvundet

En morgen er prins Jan forsvundet, da hans far, kongen kommer for at vække ham. Det vil sige forsvundet er han ikke for læseren, som hele tiden kan se Jan, men historiens personer finder hamførst, da hofnarren råber gevalt. Jan har nemlig lukket narren inde og taget hans tøj. Historien slutter med en stor fest, hvor kongen røber for Jan, at han godt har kunnet se ham hele tiden. Enenkel men dog fi-nurlig historie, som kan læses, forstås og bruges på flere måder. Ud over problemstillingen at være væk - at være savnet, kan bogen også bruges som en kan-du-finde-bog, hvor demere og mere komplekse billeder gør det stadig sværere at finde prins Jan. De to ophavsmænd burde ikke behøve nogen nærmere præsentation, men Löfgren har flere stilarter, her er det KalleKrudtugle-stilen med en ret skitseagtig akvarel uden detaljerende tuschstreger. Frithiof Hansens oversættelse af de delvis urimede vers er så letflydende, at man ind imellem glemmer at teksten erpå vers, (hvilket i denneforbindelse er ment som en ros)! Fra ca. 4 år.

Læs hele vurderingen

Billedbogen handler om lille prins Jan, som sætter både slottet og byen på den anden ende ved sin forsvinden. Kun læseren og enkelte dyr er medsammensvorne og ved, at prinsen har taget narrensdragt på og hele tiden ses lige midt i hurlumhejet. Til sidst afslører han sig, og kongen udbryder, at han da hele tiden var klar over, hvor prinsen var. Således slutter bogen med, at den hverkenhar været nogen reel overraskelse for læseren eller for bogens personer, hvilket virker noget tamt - i hvert fald hvis læseren er over den småbørnsalder, hvor man elsker gentagelserne og detkendte. Illustrationerne, som breder sig over det meste af opslagene, er hyggelige og farverne lækre. Personerne er runde, lidt dukkeagtigt med deres betuttede knappenålsøjne og stregmunde. Menhist og her leder man forgæves efter detaljer, som teksten beretter om. Hvorfor ser man f.eks. ikke prinsessen blive hvid af mel fra bageriet? Hvorfor læser man, at alle på slottet vandrer overbjerge og kløfter imellemtyttebærris, når tegningen viser en almindelig skov? Sproget er enkelt. Alligevel virker det nogle steder tungt og ujævnt, fordi der skiftevis fortælles rytmisk (medenkelt rim) og i ligefrem fortællestil. Bogens søde illustrationer vil tiltale småbørn, for skolebørn er der for lidt indhold i historien om drengen, der var væk og slet ikke var væk alligevel.

Læs hele vurderingen