Bogen rummer et udvalg af Ecos skrifter om kommunikation og semiotik. Som vel bekendt er forfatteren til Rosens navn professor ved universitetet i Bologna; han har et fagvidenskabeligt værkbag sig - og et "hverdagssemiotisk" som kulturskribent, og udvalget er lagt an på, at det kan læses uden speciel baggrundsviden. Værket er interessant som kulturfaglig essaysamling i sig selv - ogdet giver helt fortræffeligt baggrundsviden om de fænomener, der er på spil i romansuccesen. - Middelalderen, som den smeltedigel med paralleller til vor egen tid, som Eco opfatter den, behandlesspændende, bl.a. med Thomas Aquinas og Marco Polo som hovedpersoner. De Røde Brigader får nogle kritiske ord med på vejen, ligesom medierne og deres dækning af en mediebegivenhed som et engelskkongehus-bryllup analyseres meget kyndigt og skarpt. Ian Flemings James Bond-romaner analyseres fortælleteknisk. Det afsluttende afsnit diskuterer den semiotiske grundproblematik, der også ergrundlæggende i Rosens navn;og forlægget for den indledende scene (et lån fra Voltaire) bliver analyseret i lyset af Charles Sanders Pierces værker. Spørgsmålet er: hvor langt, hvordan kan manslutte fra symptom / indicium til tese / virkelighed - abduktionen til undersøgelse: videnskabsmanden, Sherlock Holmes, William af Baskerville. - Nyttigt lille forord, der hjælper med begreberne.