Efter den uhyre velskrevne erindringsroman, Solens rige, 1985, et mesterligt, fascinerende, mangetydigt udspil fra Ballard om en besat mands rejse ind i sindssygens grænseland, hvorvirkelighed og fantasi mødes i en forvirret blanding. Mallory, en forhutlet WHO-læge i et ubestemmeligt Sahelland bliver fanget i en absurd borgerkrig i en nedslidt landsby på kanten af denfremmarcherende Saharaørken. Ved et tilfælde afslører han en underjordisk flod, vandet vælter frem og ørkenen blomstrer op påny, og bliver af denne grund strategisk vigtig. Grebet af rastløshed oggalskab, hvor flodens "ånd" tager magten over ham, drager han op ad floden i et forsøg på at finde den egentlige årsag bag flodens fremkomst og for at finde sig selv i en stedse mere forvirretverden, og han finder da også en form for afklaring inden han vender tilbage til udgangspunktet. En klaustrofobisk fortælling berettet med visionær intensitet, fyldt med fint opfattede locationshvor forfald og håbløshed står lysendeklart, hvor det absurde og ulogiske slår klart igennem og befolket med en række klart belyste personer, markerer denne bog, en tilbagevenden til de temaer B.har behandlet i en række mesterlige SF-romaner.