En stærk symbolladet roman, der i allegorisk fortælleform skildrer menneskehedens, kulturens og naturens - ja, altings forfald og undergang, fordi menneskene dækker over deres sande jég ogoprindelige gode egenskaber. - Et optog af maskeradeudklædte mennesker havner på havets bund, hvor havkongen regerer over sit ubekymrede havfolk. Begreber som ejendomsret, begær og jalousi findesikke dér. Blandt menneskene er der repræsentanter for kunst, videnskab, fornuft, egoisme og hjælpsomhed. Mødet mellem maskeradedeltagerne (mennesket) og havfolket (naturen) bringer sammenstød ogmedfører den endelige katastrofe. Ingen forstår hinandens tanker og handlinger, heller ikke havfruen, som dog engang har været oppe på land, men hun sad bare på en sten med ryggen til menneskene ogforstod derfor ingenting. - På sin vis en enkel og letlæst bog, sprogligt set, men den sære, symbolfyldte handling kræver et konstant opladt og visuelt indstillet sind for at fanges ind i denmærkelige verden påhavbunden.