Den 14-årige danske pige Mai er på jordomsejling med sin familie, da deres skib forulykker ud for en lille ø i Det indiske Ocean. De bjerges i land af de indfødte, og Mai bliver dervedhovedperson i en gammel indisk myte, om pigen fra havet, der er ventet af drengen Tai. Historien bliver således en blanding af faction og eventyr, det sidste illustreret ved, at danskerne ogøboerne uden videre kan forstå hinandens sprog. Familien må blive på øen, indtil deres skib er repareret, og Tai og Mai bruger tiden til en ekspedition ad Tigerens Vej for at finde tigerens skat,en gåde fra den gamle indiske myte. Løsningen er der dog intet eventyrligt ved, og historien ender ret tragisk. Bogen giver en god og nogle steder sjov skildring af forskellen mellem vestlig ogindisk tankegang, men sammenblandingen af eventyr og faction synes jeg ikke er lykkedes. Fortællingen fortælles af Mai til en ven på en snakkende facon med utallige afbrydelser, som især i startenvirker irriterende, og da eventyretendelig var blevet spændende, føles afmystificeringen som en skuffelse. Omslagsill. af Edith Adam viser T&M på Tigerens Vej og er dækkende for denne del afhistorien, omslagets bagside er dog betydeligt mere lokkende for de 12-14-årige, for hvem bogen med sin tydelige typografi er let læst.