Korsangeren og andre noveller

Personerne i Tove Pilgaards 8 noveller kunne være efterkommere af Herman Bangs »stille eksistenser«. Alle lever med forspildte drømme, længes efter varme og nærhed. En af personerne opleversin tilværelse som en »glasklokke«. Forholdene mellem ægtefæller og børn er anspændte, ingen evner at nå hinanden. Flere er tyngede af skyld over for børn og mødre. Mor / datter-forholdet ercentralt. Synsvinklen er ofte den midaldrende kvindes. Varme forhold eksisterer kun mellem børn og bedsteforældre, smukt beskrevet i novellerne »Barnet« og »Hugormen«. Når personerne har spilletfallit over for hinanden, lader T.P. naturen være deres »redningsplanke«. Få bryder ud, selv om de bryder psykisk sammen. Elisabeth, i novellen af samme navn, tager dog konsekvensen af situlykkelige liv og begår selvmord. Novellerne om disse »almindelige« mennesker er vedkommende, fortalt usentimentalt og fri for klicheer. Især kvindeportrætterne er fint sansede. De velskrevne,jordnære noveller har appel til et bredtpublikum.

Læs hele vurderingen